<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0">
  <channel>
    <title>geografitimen.dk</title>
    <link>http://www.example.com/</link>
    <description>Geografitimen.dk's rss-nyheder</description>
    <docs>http://www.rssboard.org/rss-specification</docs>
    <image>
      <url>fileadmin/templates/page/images/logo_8b.png</url>
      <title>geografitimen.dk</title>
    </image>
    <item>
      <title>Menneskers brug af flint</title>
      <link>natur/bjergarter/flint/menneskers-brug-af-flint/</link>
      <description><![CDATA[<p>Find informationer om alle de forskellige redskaber og formål, som mennesker har brugt flint til i fortid og nutid.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>86</guid>
      <pubDate>Mon, 14 May 2012 13:02:22 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Flint</title>
      <link>natur/bjergarter/flint/</link>
      <description><![CDATA[<p>Flint er en bjergart, der er dannet i dybt begravet forhistorisk havbund. Den flint, man finder i Danmark, er mellem 70 og 60 millioner år gammel. Flint er en ret almindelig konkretion, der bl.a. kan findes på de danske strande.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>85</guid>
      <pubDate>Mon, 14 May 2012 13:01:53 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fangst i Grønland - et erhverv på retur?</title>
      <link>temaer/groenland/erhvervsstrukturen-i-groenland/fangst-i-groenland-et-erhverv-paa-retur/</link>
      <description><![CDATA[<p>Diskuter det grønlandske fanger-erhvervs status og fremtid.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>84</guid>
      <pubDate>Tue, 08 May 2012 20:23:23 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Erhvervsstrukturen i Grønland</title>
      <link>temaer/groenland/erhvervsstrukturen-i-groenland/</link>
      <description><![CDATA[<p>I Grønland er den største del af arbejdsstyrken beskæftiget i traditionelle offentlige stillinger som fx undervisning, sundhedsvæsen og lignende. Også fiskeri og fiskeindustrien spiller en vigtig rolle i det grønlandske samfund og har især stor økonomisk betydning.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>83</guid>
      <pubDate>Tue, 08 May 2012 20:21:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Et multinationalt selskab</title>
      <link>samfund/erhverv/de-globale-selskaber/et-multinationalt-selskab/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undersøg et multinationalt selskab nærmere og find ud af, hvor globaliseret selskabet er.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>82</guid>
      <pubDate>Tue, 08 May 2012 12:00:10 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>De globale selskaber</title>
      <link>samfund/erhverv/de-globale-selskaber/</link>
      <description><![CDATA[<p>En række virksomheder er det, man kalder for multinationale selskaber. De har omfattende økonomisk virksomhed i flere lande og sælger deres varer eller services over hele verden.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>81</guid>
      <pubDate>Tue, 08 May 2012 11:59:06 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Afsmeltning fra Sermeq Kujalleq-gletsjeren</title>
      <link>temaer/groenland/ilulissat-isfjord/afsmeltning-fra-sermeq-kujalleq-gletsjeren/</link>
      <description><![CDATA[<p>Kig forskerne i kortene og mål selv, om det er rigtigt, når forskerne siger, at Sermeq Kujalleq-gletsjeren ved Ilulissat Isfjord er smeltet 30 kilometer tilbage i den periode, man har overvåget den.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>80</guid>
      <pubDate>Mon, 30 Apr 2012 14:38:22 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Ilulissat Isfjord</title>
      <link>temaer/groenland/ilulissat-isfjord/</link>
      <description><![CDATA[<p>Ilulissat Isfjord ligger på Grønlands vestkyst ved byen Ilulissat, der tidligere hed Jakobshavn. Fjorden er verdenskendt, fordi den rummer en af verdens hurtigste gletsjere. Det tiltrækker mange turister, og ca. halvdelen af alle de turister, der besøger Grønland, besøger også Ilulissat Isfjord.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>79</guid>
      <pubDate>Mon, 30 Apr 2012 14:26:35 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Ørestaden</title>
      <link>samfund/urbanisering/livet-i-byerne/oerestaden/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lyt til interviews og diskuter, hvordan livet leves i Ørestaden.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>78</guid>
      <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 08:03:20 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Byernes image - Drøm eller virkelighed?</title>
      <link>samfund/urbanisering/livet-i-byerne/byernes-image-droem-eller-virkelighed/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav en undersøgelse af, hvad danske byer og kommuner fremhæver, når de skal profilere sig selv.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>77</guid>
      <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 08:00:20 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Livet i byerne</title>
      <link>samfund/urbanisering/livet-i-byerne/</link>
      <description><![CDATA[<p>I Danmark søger mange mennesker stadig mod de større byer i fx Østjylland eller mod København i forbindelse med indkøb, job, bolig, uddannelse eller kulturelle tilbud som koncerter, museer og teatre. Det stiller krav til byerne.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>76</guid>
      <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 07:59:35 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Koldt og varmt vand i havet</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/de-store-havstroemme/koldt-og-varmt-vand-i-havet/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav et simpelt forsøg, der illustrerer at koldt vand har en større massefylde end varmt vand.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>75</guid>
      <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 12:37:32 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Havstrømme og vindforhold</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/de-store-havstroemme/havstroemme-og-vindforhold/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undersøg sammenhænge mellem havstrømme og vindforhold.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>74</guid>
      <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 12:36:02 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Den termohaline cirkulation</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/de-store-havstroemme/den-termohaline-cirkulation/</link>
      <description><![CDATA[<p>Læs og diskuter, hvilken betydning havstrømmene har for klimaet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>73</guid>
      <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 12:35:37 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>De store havstrømme</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/de-store-havstroemme/</link>
      <description><![CDATA[<p>I verdenshavene findes mægtige systemer af mere eller mindre vedvarende havstrømme, der bl.a. drives af sol og vind. Grundlæggende transporterer havstrømmene varme fra lave mod høje breddegrader og har således stor indflydelse på klimaet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>72</guid>
      <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 12:35:05 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>På opdagelse i Den Virtuelle Købstad </title>
      <link>samfund/urbanisering/byernes-udvikling/paa-opdagelse-i-den-virtuelle-koebstad/</link>
      <description><![CDATA[<p>Tag på opdagelse i en virtuel købstad anno 1830. Gå fx en tur inden for byens mure, eller tag uden for byen og se på møllen eller natmandens hus.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>71</guid>
      <pubDate>Fri, 23 Mar 2012 15:02:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Byernes udvikling</title>
      <link>samfund/urbanisering/byernes-udvikling/</link>
      <description><![CDATA[<p>Fra de tidligste tider har folk bosat sig i byer. Her kunne folk være beskæftiget og beskyttet. Byerne blev typisk anlagt ved vandløb, havne og andre trafikknudepunkter. Til at begynde med var byerne karakteriseret ved at være ret små og med et lille indbyggertal.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>70</guid>
      <pubDate>Fri, 23 Mar 2012 15:01:56 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sten fortæller historier</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/sten-fortaeller-historier/</link>
      <description><![CDATA[<p>Et undervisningsforløb, hvor der arbejdes indgående med forskellige bjergarter og bjergartsdannende mineraler.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>69</guid>
      <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 14:40:45 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Et landskab bliver til</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/et-landskab-bliver-til/</link>
      <description><![CDATA[<p>I dette undervisningsforløb skal eleverne bl.a. arbejde med istider, mellemistider og landskabsformer. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>68</guid>
      <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 14:40:12 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jordens voldsomme kræfter</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/jordens-voldsomme-kraefter/</link>
      <description><![CDATA[<p>Et undervisningsforløb med fokus på vulkaner, jordskælv og tsunamier.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>67</guid>
      <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 14:39:34 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jorden under vore fødder</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/jorden-under-vore-foedder/</link>
      <description><![CDATA[<p>Et undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med Jordens opbygning, det indre og ydre geologiske kredsløb samt teorien om pladetektonik.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>66</guid>
      <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 14:38:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Klimaforandringer</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/klimaforandringer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Et undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med såvel naturlige klimaændringer som menneskets påvirkning af Jordens klima.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>65</guid>
      <pubDate>Tue, 31 Jan 2012 09:03:30 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>En føhn-vind</title>
      <link>natur/vejret/foehn-vind/en-foehn-vind/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav et enkelt forsøg, der viser, hvordan smeltningsprocessen i forbindelse med en føhn-vind foregår.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>64</guid>
      <pubDate>Fri, 27 Jan 2012 09:30:37 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Føhn-vind</title>
      <link>natur/vejret/foehn-vind/</link>
      <description><![CDATA[<p>Føhnen er en varm og tør vind. Ordet ''føhn'' stammer fra landene omkring alperne og bruges om en særlig type vind, der kommer ned på læsiden af bjergene, og som ofte er varmere, end man lige skulle tro.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>63</guid>
      <pubDate>Fri, 27 Jan 2012 09:30:03 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Isen folder moleret</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/feggeklit-og-hanklit/isen-folder-moleret/</link>
      <description><![CDATA[<p>I denne aktivitet skal I efterligne, hvordan gletsjerne under sidste istid skubbede og foldede lagene i Feggeklit og Hanklit.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>62</guid>
      <pubDate>Thu, 26 Jan 2012 10:11:54 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Feggeklit og Hanklit</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/feggeklit-og-hanklit/</link>
      <description><![CDATA[<p>På nordsiden af øen Mors i Limfjorden vidner de to klinter Feggeklit og Hanklit om de enorme kræfter, Danmark blev påvirket af under istiderne. Gletsjerne rev tykke lag op fra undergrunden, flyttede dem hundredvis af meter og skubbede dem op til stejle bakker.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>61</guid>
      <pubDate>Thu, 26 Jan 2012 10:11:23 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fossiludgravning</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/moleret-i-limfjorden/fossiludgravning/</link>
      <description><![CDATA[<p>I denne aktivitet skal I selv lave en model af en geologisk aflejring med forskellige lag og ”fossiler”. Derefter skal I sætte jeres kammerater til udgrave aflejringen og se, hvilke ”fossiler” I har begravet i lagene.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>60</guid>
      <pubDate>Thu, 26 Jan 2012 10:09:16 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Moleret i Limfjorden</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/moleret-i-limfjorden/</link>
      <description><![CDATA[<p>For 55 millioner år siden var Nordsøen et tropisk hav. Med jævne mellemrum formørkedes himlen over havet, og skyer af sort aske fra fjerne vulkanudbrud regnede ned. Aflejringerne fra denne periode kaldes moler og findes kun i den vestlige del af Limfjorden. De lyse og mørke lag er verdensberømte for deres velbevarede fossiler.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>59</guid>
      <pubDate>Thu, 26 Jan 2012 10:07:36 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>En rejse i regnskoven</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/en-rejse-i-regnskoven/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undervisningsforløb, hvor eleverne tager på en imaginær rejse til Amazonas.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>58</guid>
      <pubDate>Mon, 23 Jan 2012 09:49:14 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fanget i kalken</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/faxe-kalkbrud/fanget-i-kalken/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lyt til et radioprogram om Faxe Kalkbrud og diskutér, hvad I har hørt.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>57</guid>
      <pubDate>Wed, 18 Jan 2012 16:05:20 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Faxe Kalkbrud</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/faxe-kalkbrud/</link>
      <description><![CDATA[<p>I dag er Faxe Kalkbrud den største råstofudgravning i Danmark. Her bryder man tonsvis af kalksten. Det kan man gøre, fordi der for 63 millioner år siden netop her lå et stort koralrev på bunden af havet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>56</guid>
      <pubDate>Wed, 18 Jan 2012 16:04:30 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Magnetiske feltlinjer</title>
      <link>temaer/fascinerende-faenomener/nordlys/magnetiske-feltlinjer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Få et indtryk af magnetfeltet omkring Jorden ved at synliggøre de magnetiske feltlinjer i en stangmagnet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>55</guid>
      <pubDate>Fri, 13 Jan 2012 10:45:33 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Nordlys</title>
      <link>temaer/fascinerende-faenomener/nordlys/</link>
      <description><![CDATA[<p>Voldsomme begreber spiller med, når der i ny og næ opstår nordlys i Danmark. Forinden har der nemlig været soludbrud, og Jorden befinder sig midt i en magnetisk storm.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>54</guid>
      <pubDate>Fri, 13 Jan 2012 10:44:57 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fastlandsklima eller kystklima?</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/kystklima/fastlandsklima-eller-kystklima/</link>
      <description><![CDATA[<p>Se på to hydrotermfigurer og bestem, hvilken klimatype der er tale om.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>53</guid>
      <pubDate>Thu, 12 Jan 2012 14:40:53 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kystklima </title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/kystklima/</link>
      <description><![CDATA[<p>Kystklima forbinder man normalt med den tempererede klimazone. I det tempererede kystklima er somrene kølige og vintrene milde. Danmark har tempereret kystklima.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>52</guid>
      <pubDate>Thu, 12 Jan 2012 14:40:10 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Opvarmning af land og vand</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/fastlandsklima/opvarmning-af-land-og-vand/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav en simpel undersøgelse af, hvordan Solen opvarmer landjord og vand forskelligt.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>51</guid>
      <pubDate>Thu, 12 Jan 2012 09:44:07 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fastlandsklima</title>
      <link>natur/klimazoner-og-plantebaelter/fastlandsklima/</link>
      <description><![CDATA[<p>Landområder, der ligger i stor afstand til havet, har fastlandsklima. Det gælder især for de store indre dele af kontinenterne Nordamerika og Eurasien. Oftest benyttes betegnelsen fastlandsklima i forbindelse med den tempererede klimazone.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>50</guid>
      <pubDate>Thu, 12 Jan 2012 09:43:33 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Klimazoner og plantebælter</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/klimazoner-og-plantebaelter/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med særtræk for de enkelte klimazoner og plantebælter. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>49</guid>
      <pubDate>Thu, 22 Dec 2011 09:58:28 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Befolkningspyramider</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/befolkningspyramider/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undervisningsforløb om befolkningspyramider med afsæt i, hvordan befolkningspyramider kan konstrueres og fortolkes.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>48</guid>
      <pubDate>Tue, 13 Dec 2011 11:40:58 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Fattigdom i Danmark?</title>
      <link>samfund/befolkning/levevilkaar/fattigdom-i-danmark/</link>
      <description><![CDATA[<p>Diskuter, om der findes fattigdom i Danmark, og hvor grænsen for fattigdom bør gå.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>47</guid>
      <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 12:27:10 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>BNP for forskellige lande</title>
      <link>samfund/befolkning/levevilkaar/bnp-for-forskellige-lande/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undersøg BNP for forskellige lande og kontinenter.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>46</guid>
      <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 12:24:03 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>HDI for forskellige lande</title>
      <link>samfund/befolkning/levevilkaar/hdi-for-forskellige-lande/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undersøg HDI for forskellige lande og på forskellige kontinenter.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>45</guid>
      <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 12:22:57 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Levevilkår</title>
      <link>samfund/befolkning/levevilkaar/</link>
      <description><![CDATA[<p>Alt efter hvor man vokser op i verden, vil de vilkår, man lever under, være forskellige. Hvis man skal sammenligne levevilkår på tværs af lande, er man nødt til at finde nogle måder at måle og udregne levevilkår på.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>44</guid>
      <pubDate>Thu, 08 Dec 2011 12:14:18 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Red en landsby fra sandflugt</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/raabjerg-mile/red-en-landsby-fra-sandflugt/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lær om, hvordan man kan bremse sandflugt.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>43</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:09:22 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sandklitter</title>
      <link>login/?return_url=temaer%2Fsteder-i-danmark%2Fraabjerg-mile%2Fsandklitter%2F&amp;pageId=1114</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav et praktisk forsøg med flyvesand, og dan jeres egne klitter i miniformat.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>42</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:08:54 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Odsherredbuerne og omegn</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/odsherredbuerne/odsherredbuerne-og-omegn/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undersøg, hvilken betydning geologien og landskabet har haft for mennesker i Odsherred.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>41</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:08:13 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Dannelsen af Møns Klint</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/moens-klint/dannelsen-af-moens-klint/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav et forsøg, der i miniformat viser, hvordan Møns Klint blev dannet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>40</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:07:29 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Råbjerg Mile</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/raabjerg-mile/</link>
      <description><![CDATA[<p>Midt på Skagens Gren ligger Råbjerg Mile – en enorm bunke hvidt flyvesand, der er op til 40 meter høj. Milen er en vandreklit, der indeholder ca. 3,5 km3 sand og hvert år flytter sig ca. 15 meter mod nordøst.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>39</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:06:24 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Odsherredbuerne</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/odsherredbuerne/</link>
      <description><![CDATA[<p>I Odsherred ligger et af de smukkeste landskaber fra istiden i Danmark. Her kan man tydeligt se sporene af gletsjernes mægtige kræfter og dalene, som enorme floder af smeltevand løb igennem.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>38</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:05:12 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Møns Klint</title>
      <link>temaer/steder-i-danmark/moens-klint/</link>
      <description><![CDATA[<p>Møns Klints stejle klinter blev presset op af et mægtigt isfremstød under istiderne, da vældige gletsjere bevægede sig hen over Danmark. Men kridtet i klinten stammer fra en langt ældre fortid. Det blev aflejret i et tropisk hav for omkring 70 millioner år siden.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>37</guid>
      <pubDate>Wed, 30 Nov 2011 17:04:10 +0000</pubDate>
    </item>
  </channel>
</rss>

